G .

Ægyptiske Guder og Symboler i Oldtiden

	Geb.
	Gestus.

	Grib.
	Grif.
	Græske = ægyptiske gudenavne.
	Grøn = Farver.

	Gude Kroner

	Geb.
		**
**

	Den ægyptiske nilgås er Gebs fugl.

Indledning.

Guden Geb har rødder tilbage til førdynastisk tid hvor han blev tilbedt som en gås, der var hans helligt dyr. Han var oprindelig jordgud i Ægypten (fader jord), i modsætning til de fleste andre kulturer, i stenalderen og den tidlige bronzealder, der havde en ”Moder jord”. Det menes at tilbedelsen af Geb opstod omkring Heliopolis, hvor han i Ennead får den fremstående plads som gudernes Konge. Den ældste kendte fremstilling af ham er fra 3.dynasti under kong Djoser, og fundet i Heliopolis. Et relief hvor han er vist som en mand med skæg, og hans hieroglyf navn ved siden af. Geb bliver tilbedt gennem Mellemste og Nye Rige, hvor han bliver en del og begravels-ritualet. Under den ptolemæiske periode blev han identificeret med den græske gud Cronus.

Andre navne.

Den oprindelige skriftform af navnet Gb eller Gb-b har ægypterne måske udtalt ”Geb” eller ”Gebeb”. En anden form benyttes også fra Mellemste Rige. I sarkofagteksterne optræder Kb og Kb-b. måske udtalt ”Keb” eller ”Kebeb”. Gennem Sentiden optræder Keb i mytologiske papyri, fra 21.dynasti. Og i en magisk papyri, fra 30.dynasti, om slanger og midler mod dem, bruges Kb formen stadig. Navnet blev udtalt som Geb fra den ptolemæiske periode og derefter.

Symbol.

Gåsen var hans hellige dyr og totem, i den forbindelse betegnes hans datter Isis som " Gåsens æg". Gåsen blev et symbol på velstand.

Gud for,

Geb var gud for hukommelse og beskytter af skrivere og skriftkloge.

Som jord og frugtbarhedsgud hersker han over jord, mineraler og vegetation og vækst. Han er en del af Ennead. En mærkelig ting her er at Geb han, i modsætning til de fleste jordguder f.eks. moder jord, er en mand. I denne forbindelse blev han undertiden anses for at være biseksuel.

Gudernes Konge.

Geb var den tredje der blev gudernes konge. Han efterfulgte Atum og Shu. (de første seks faraoer var guder, der regerede på jorden.). Ifølge myten overgav han sin jordiske magt til Osiris, der gav den videre til Horus, der senere overgav til farao, der derefter kaldes " Gebs Arving" (hvilket legitimerer retten til at regere over det jordiske kongerige).

Ennead,

Ennead er egyptologernes oversættelse af ordet "pesdjet" der betyder "gruppe på ni guder" eller " ni-gudekreds". Myten fra Heliopolis opstod i tiden under Gamle Rige 2686-2181 fvt., og er et forsøg på at forklare universets sammenhænge.

Den første gud, der startede skabelsen, var Atum / Ra. Han skabte to guder i kosmos, Shu (luft / tomhed), Tefnut (fugt), der blev forældre til to børn Nut, (himmelen) og Geb (jorden). Der som bror og mand blev far til næste generation af guder. Hvor deres to hold tvillinger, Seth og Nephtys, Osiris og Isis giftede sig indbyrdes. Isis havde sønnen Horus.

Familie træ i Ennead.

Atum / Ra (skaber)

Shu (luft-tomhed)

Tefnut (Luft-fugt)

Geb (jorden)

Nut (himmelen)

Isis

Osiris

Nephtys

Seth

Horus.

Anubis

Geb og Nut

Geb og Nut var så tæt, at intet kunne komme imellem dem. De var oprindeligt involveret i et evig samleje, men Geb og Nut, blev adskilt af deres far Shu. Men med list lykkedes det Nut og Geb at forenes og avle deres børn. Symbolsk bliver Geb og Nut hemmelighed forenet om natten, for igen for at blive adskilt af Shu morgen. Derfor blev Geb i mytologiske skildringer vist som en liggende mand, undertiden med hans fallos stadig pegede mod Nut (himmelen).

Geb og Renenutet.

Gebs forhold til slangegudinden Renenutet var relateret til vegetation, såning og høsten. Og deres mytiske forbindelser til underverdenen og beskyttelse af kongen, førte undertiden til den fortolkning at de var gift. Da Renenutet havde sønnen Neheb-Kau, der var en ur-slangegud, blev Geb opfattet som far til slanger. Renenutet, hvis navn, "beskyttende slange ” henviser til Uræus slangen på konges pande.

Geb og Neith.

I sarkofagteksterne bliver Geb beskrevet som far til Neheb-Kau. Hvis mor i denne forbindelse var gudinden Neith.

Kultcentre.

Geb var forbundet til flere kultcentre. Han forbindes primære med kulten i Heliopolis, hvor han fremstår i flere former.

Men han blev også tilbedt i Edfu (Apollinopolis Magna), der blev kaldt "Gebs hus", og i Dendera, der var kendt som "Gebs børns hus".

Ikonografi.

Den Hvide krone,

Geb bliver oftest præsenteret i form af en mand, der enten bærer den hvide krone kombineret med Atef-kronen på hovedet. Han vises med en tredelt paryk, og med en gås på hovedet. Han står med en stok i sin venstre hånd og Ankh symbolet i den højre.

Den Røde krone.

På andre tidspunkter blev Geb også fremstillet som en mand med skæg, iført Nedreægyptens Røde-Krone. Han sidder på en trone, eller ligger tilbagelænet på den ene side.

Som jordgud.

Når han antager sin menneskelige form, er han jordgud. Som jordgud, bliver han ofte afbildet liggende under en stjernebesat himmelgudinde, Nut. Lænet på den ene albue, med det ene knæ bøjet mod himlen, danner han den symboliserede form af to bjerge og en dal. På disse fremstillinger er han ofte med grøn hud.

De bliver ofte afbildet sammen på ydersiden af sarkofager, som to beskyttende guder.

Grøn.

Som gud for jord og vegetation og frugtbarhed, og derved naturligt forbundet med underverdenen, er Geb sommetider vist farvet grøn og med byg spirende fra hans ryg og planter mellem hans ribben. Vand sivede fra hans krop, og til tider afbildet med planter og frugter.

Senere blev han også beskrevet som en vædder, en tyr, eller en krokodille.

Indflydelses:

Som Dommer.

Gebs vigtigste rolle er som dommer i striden mellem Horus og Seth. Som "gudernes fader" gav Geb hans søn Osiris landet så han kunne herske over det. Da Osiris var blevet myrdet af hans bror Seth, og Horus havde hævnet ham, overdragede Geb magten til at regere over jorden til Horus. Fra denne myte kommer en af kongens titler "Gebs Arving".

Som Stav.

Geb kunne personificere både den frugtbare jord, og den golde ørken, der inkluderede nekropolerne med gravene, hvorfra den afdøde skal sættes fri af Geb, og lukkes ind i de himmelske ”sivmarker”, eller forblive evigt i jorden, og ikke forlade sin grav. I sidstnævnte tilfælde var en af hans overjordisk attributter en ildevarslende sjakal-hovedet stav (wsr.t), der stiger op fra jorden, og til hvilken man bandt fjender.

Jordskælv.

Jordskælv mentes at være Gebs latter.

Litterært.

Pyramide teksterne,

I pyramideteksterne, siger kongen. "Jeg er udvalgt til at være Gebs arving - Herren over jorden. Jeg har forening med kvinder. Gebs bad forfriskede mig, og han har fået mig til at bestige sin trone."

Ved en af ceremonierne i forbindelse med indsættelsen af en ny farao, blev fire vilde gæs sluppet fri, som offer til de fire verdenshjørner, og for at bringe den nye konge lykke og velstand.

Dødebogen.

Han spiller en meget vigtig rolle i dødebog. Han en af de guder, der overværer hjertevejningen i Maát s hal. Hvis hjertet blev fundet retfærdigt, fik den afdøde magiske ord, der gjorde det muligt at forlade ”jorden”, sin grav, mens dem, hvis hjerter var tynget af skyldfølelse var fanget i jorden af Geb.

Ifølge en anden skabelsesberetning, var Geb og Nut vrede Ra, fordi de blev låst inde i en evig omfavnelse. På ordre fra Ra, blev de adskilt af Shu, der stod på Geb og løftede Nut højt op over ham, sådan skabte han adskillelse mellem himmel og jord. Trods Ra forbandelse over Nut ” at hun aldrig, på nogen dag, skulle føde et barn”. Men det var alligevel med lykkedes Nut at blive gravid. Med hjælp fra Thot og de epagomenale dage, De fem dage Thor havde vundet fra måneguden i senet (brætspil). Geb længtes stadig efter sin søster, og blev ofte afbildet liggende på ryggen med rejst fallos, pegende op mod hendes krop. Han græd, da han blev skilt fra hende, og sådan skabte han verdenshavene.

Phakussa Stelen.

Fra ptolemæisk tid fortælles på den ægyptiske Phakussa Stele (fra byen Fakus) om Gebs betagelse af sin mor Tefnut. Hans far gudekongen Shu kæmpede mod tilhængere af slangen Apep og blev afkræftet af denne kamp. Så for at genvinde sine kræfter, steg Shu op til himlen, for at komme til hægterne. Da Shu var væk, opsøgte Geb sin mor og voldtog hende. Efter ni dage med mørke og storm overtog Geb, Shus plads som Farao på jorden. Men da han ville tage Ra`s krone på hovedet, mærkede uræus-slangen hans skyld og angreb. Den dræbte alle hans kammerater og sårede ham alvorligt. Det var kun ved anvendelse af en lok af Ra`s hår, at det lykkedes Geb at skjule sig.

Men på trods af hans afskyelige forbrydelse, gik Geb for at være en god konge, der beskyttede landet og folket.



**		**		**
	Om dagen bliver himmelen og jorden adskilt af luftens gud Shu.	(1)	Men om natten mødes de elskende, når himmelen (nut) sænker sig over jorden (Geb).	(1)

Referencer:

Manfred Lurker : Ægyptiske Guder og Symboler. (s.86-87).
Pat Remler : Egyptian Mythology A To Z . 3 Edition. (s 67-70).

Foto: Erik Christensen.(1) Museo Egizio, Torino.
http://en.wikipedia.org/wiki/Geb
http://ancientegyptonline.co.uk/geb.html
http://www.touregypt.net/godsofegypt/geb.htm
http://fr.wikipedia.org/wiki/Geb