Obeliskerne er som pyramiderne og sfinksen, symboler vi alle forbinder med det gamle Ægypten.

Navnet:

De gamle ægyptere kaldte obelisken for Tekhen, og forbandt dem med Benben stenen i Heliopolis, der også havde pyramidionens (pyramide topsten) trekantede form. 

Navnet obelisk er græsk og er afledt af "skråt kød". På arabisk kaldes den Messalab, der betyder nål.

Fremstilling:

De fleste obelisker blev udhugget i stenbruddet ved Aswan, sydligst i Ægypten. Stenen her er lyserød granit. Obelisker blev udhugget i et stykke sten med håndkraft ved brug af slagsten af diorit der vejede ca. 6 - 7 kg. I stenbruddet i Aswan ligger stadig en ufærdig obelisk, hvor man kan se sporene efter slagstenene. Man udhuggede en kvadratisk figur, der spidser til mod toppen og afsluttes i en pyramidespids. De blev derefter fragtet til det tempel hvor de blev opstillet lodret på den bredeste kvadratiske flade.

Indflydelse:

Obeliskerne dukker op fra begyndelsen af Dynastisk tid fra 3100 fvt., i Solens tempel i Heliopolis (Beit Shamsh) hvor deres toppe strålede i det første morgenlys, og hilste solguden Ra.

5.dynasti.

Fra 5.dynasti byggede kongerne store soltempler, hvor det centrale byggeri var enorme obelisker. Disse obelisker er ikke udhuggede, men opført af tilhuggede sten. Der er ikke meget efterladt af disse soltempler.

Fra Nye Rige blev de altid opstillet parvis i templerne, foran den første pylon.

Mytiske ref :

I skabelsmyten fra Heliopolis, er den manifestationen af Atum-Khepri på urhøjen i Ur-oceanet (verdens skabelse) og solen som skabergud.

Mange obelisker har lidt en krank skæbne, er blevet væltet og slået i stykker når for eksempel et templet skulle udvides eller der skulle bygges en ny pylon. Det kan tydeligt ses i Amon templet i Karnak. Andre har lidt den skæbne, at blive flyttet fra deres oprindelige plads til London, Rom, Paris, New York og mange andre byer