| |
|
|
Ærefrygt. |
Man viste ærefrygt ved at
kysse jorden. Man lagde sig i knælende
eller helt ned på maven, med ansigtet
mad jorden. |
| |
En mand fra gamle Rige,
er en gravskrift fra Shepsesptah, hvor
han stolt beretter, at han ikke skulle
kysse jorden foran kongen, men at han
fik lov at kysse kongens fod. |
| |
|
| |
Fra Nye Rige findes der
mange billeder der viser fremmede
herskere, der kysser jorden foran
kongens fødder. |
| |
|
| |
I templerne kyssede man
jorden foran gudens statue, som et tegn
på gudfrygtighed. At kysse jorden foran
en gud havde fast plads i ritualerne,
som præsterne udførte i templerne. |
| |
|
|
Lovprisning og
tilbedelse. |
Når kongen eller guderne
blev lovprist, hævede man hænderne op
foran ansigtet med håndfladerne vent
bort fra sig selv. Kroppen kunne være
stående, foroverbøjet eller knælende. |
| |
|
| Jubel
og klage. |
personer vises med en hånd knyttet
for brystet, og den anden hånd strakt i
vejret. Formentlig slog man sig på
brystet med den knyttede hånd.
Stillingen indtages af personer mår der
synges Hymner til kongen eller til
solen. Men denne gestus benyttes også af
præsterne under en del af
begravels-ceremonier. |
| |
|
| Sorg
og klage. |
Der er mange gestus der viser sorg.
På billeder af begravelser ser man ofte
sørgende personer der holder sig for
munden, som tegn på tavshed, eller
dækker ansigtet med armen, som tegn på
gråd eller rækker armene i vejret, som
tegn på sorg. |
| |
|
