|
|
Papyrus. |
|
|
|
** |
** |
 |
|
|
|
|
|
Cyperus papyrus |
(1) |
|
|
|
|
|
Papyrus
planten. |
|
|
Cyperus papyrus
eller Nilgræs er en slags siv, de groede i de sumpede dele
a Deltaet, og blev 3 - 4 meter høje.
Papyrus er blevet benyttet til
produktion af skrivemateriale fra det
fjerde årtusinde fvt. Mange af de ældste
mytiske tekster vi kender, er nedskrevet
på papyrus. Planten er ikke kun blevet
benyttet til fremstilling af
skrivematriale, men også til
fremstilling af kurve, reb, både, sejl,
sandaler, måtter og andet flettearbejde. |
|
|
Symbol : |
Papyrusplanten blev anset for hellig,
men Thoth, skriftens gud, er den eneste
gud i det gamle Ægypten, der blev
forbundet med papyrus. |
|
|
|
Fremstillingen og eksport af
skrivepapyrus var et stats-monopol |
|
|
|
Den intensive brug af
planten betød at den
blev udryddet i Ægypten
og først i moderne tid
er den blevet genindført
fra Sudan, hvor de
stadig groede vildt.
|
|
|
|
I 1966 genopdagede
den ægyptiske Dr.Hassan
Ragab teknikken til
fremstilling af papyrus,
der havde været glemt
siden oldtiden. |
|
|
Fremstilling af skrivepapyrus.: |
Stilken af Cyperus papyrus
høstes, den grønne yderbark fjernes, og
marven skæres i lange strimler. Marven
hamres for at knuse fibrene, hvorefter
strimlerne lægges i vand i tre dage, så
fibrene bliver bøjelige. Strimlerne
skæres i passende længder, og placeres
på et bomuldsunderlag, så de overlapper
hinanden med ca. 1 mm, Et nyt lag
strimler lægges vinkelret ovenpå med
samme overlapning, de to lag hamres nu
hårdt, så de bankes sammen til et enkelt
lag, endnu et stykke bomuld lægges
ovenpå, og det hele lægges i en presse,
hvor det tørres. Tørreprocessen tager
normalt i alt 3 dage, med hyppig
udskiftning af bomuldsstofferne.
Herefter gnides papyruset med elfenben
eller muslingeskaller for at give det en
glat og ensartet overflade. |
|
|
|
|
|
|
Papyri. |
|
|
|
** |
** |
 |
|
|
|
|
|
Beskrevet papyri. |
(1) |
|
|
|
|
|
Papyri. |
|
|
Meget af den viden
vi i dag har om ægyptisk
mytologi, religion, magi
og medicin kommer fra
antikke Papyri. Mange
papyi er opkaldt efter
enten finderen eller en
der har ejet den. Her
følger en liste over
nogle af de bedst kendte,
der alle er oversat.
|
|
|
Abusir Papyrus. |
er en tekst fra kong
Neferikares tid,
5.dynasti, gen
indeholder information
om præsternes pligter i
forbindelse med kulten
og dødetemplerne. |
|
|
Papyrus Chester
Beatty. |
er en
papyrus
med mytisk indhold, den
omhandler bla. dele der
relaterer til kampen
mellem Horus og Seth.
|
|
|
Papyrus Ebers. |
er den længste og mest
kendte af de medicinske
Papyri, Den dateres til
ca. 1500 fvt. og blev
fundet på Vestbredden
ved Luxor 1862 af den
tyske egyptolog George
Ebers. Den opbevares i
dag på Universitetet i
Leipzig. |
|
|
Papyrus Edwin
Smith. |
er en kirurgisk papyrus. Den er en
samling af råd og magiske formularer til
brug ved alvorlig tilskadekomst. Den
kirurgiske del af teksten omhandler 48
tilfælde af skader, fra hovedet til brud
på rygsøjlen. Den er ca. 5 meter lang og
ejes i dag af New York Historical
Society. |
|
|
Papyrus Harris. |
historien om "den
fortabte prins" er en
fortælling om troskab og
kærlighed, da en prins
rejser ud for at møde
hans skæbne. Opbevares i
British Museum i London. |
|
|
Leiden - London
Papyrus |
er en magisk
og medicinsk liste, der
beskriver komplekse
ritualer. Dokumentet er
delt i to og opbevares i
dag i British
Museum i London og den
anden halvdel i Leiden i
Holland. Den er skrevet
på Demotisk, og er
dateret til 3.århundrede
evt. |
|
|
Papyrus Westcar. |
er en mytologisk
tekst om kong Khufu fra
4.dynasti. Historien om
en sejltur hvor hans
magiker skal skille
vandet, for at finde en
forsvunden
turkis-amulet. Den
opbevares i det
Ægyptiske Museum i
Cairo. |
|
|
Rhinds
Matematiske Papyrus. |
blev fundet nær
Ramesseum i 1858 af
A.Henry Rhind. Den
dateres til ca.1650 fvt. og tilskrives
Ahmose der skriver at han afskriver en
ældre tekst. Teksten er opdelt i tre
afsnit. Et om matematik, et om geometri
og et om matematiske problemstillinger.
Opbevares i British Museum. Men flere
tidligere manglende dele findes nu hos
New York Historical Society |
|
|
Papyrus Turin. |
dateres til ca. 1200
fvt. Kendt som
kongelisten fra Torino
lister den mere end 300
konger, det begynder med
første konge i 1.dynasti
og slutter med Ramses II
i 19.dynasti. Den
opbevares i dag i Museo
Egizio i Torino, den var
voldsomt beskadiget ved
ankomsten til museet, så
forskerne bruger stadig
meget tid på at samle
puslespillet om at finde
frem til den mest
komplette udgave af
kongerækken. |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
 |
|
 |
|
 |
|
** |
|
** |
|
** |
|
** |
|
Beskrevet papyrus. |
(1) |
Kort over Wadi Hammamat fra
18.dynasti,
Torino. |
(1) |
Brev til den
døde Tetiseneb, om at Heale hans syge søn.
6.dynasti 2350-2150 fvt. |
(2) |
|
|