Røgelse spillede en stor rolle i det religiøse liv, hos de gamle ægyptere. Fra de tidligste tider har man importeret store mængder af aromatisk harpiks, røgelse og myrra fra Yemen og det sydlige Sudan.

I fortællingen om den skibbrudne sømand fra Mellemste Rige (2055-1650 fvt.) For at komme væk fra øen lover sømanden, kæmpeslangen der er hans vært, at få farao til at sende ham store gaver hvis slangen lader ham forlade øen, Slangen svarer " Du har ikke meget Myrraha, selv om du ejer røgelse. Men jeg er herre over Punt og Myrrahen tilhører mig" (1.2*) 

At røgelse har været vigtig fremgår af beretningen på relieffer i Hatshepsut´s tempel i Deir el Bahri, der viser skibe der har været på den berømte ekspedition til landet Punt (muligvis det sydlige Etiopien eller Somalia) hvorfra man har hjembragte "røgelses træer" . Det var en af de store ting der var udført af Dronningens ekspedition, at hjembringe ægte Myrra træer kunne betyde, at ægypterne selv kunne fremstille Myrra.

Røgelse omtales som "gude-sved" eller "dug fra guderne", På ægyptisk hed røgelse "senetjer", der sproghistorisk går tilbage til grundbetydningen "gudeduft".(1*1)

I ceremonier og ritualer havde røgelse en fremtrædende plads sammen med vand (libation).

" Afbrændingen fandt sædvanligvis sted sammen med andre kulthandlinger, først og fremmest libation, hvor præsterne hældte rent vand ud på gulvet, over ofrene, over kultgenstande eller i en skål, Ligesom rent vand renser snavs bort, og røgelse fordriver dårlig lugt, skulle afbrændingen af røgelse og libation rense ofrene, kultstedet og kultens remedier i rituel forstand,"" og har livgivende kraft"(1.1*)

En anden og ikke mindre væsentligt brug af røgelse har været ved mumificeringen af de afdøde. Straks efter de indre organer var fjernet, blev kroppen fyldt med røgelse og myrra der sammen med natron udtørrede kroppen og efterlod en behagelig duft. Før mumien blev svøbt i bandagerne, blev den indsmurt i olier og parfumeret med røgelse og myrra.

"Under Mund-åbnings ceremonien, der udføres ved graven samme dag som begravelsen renser en præst mumien med vand og tænder 4 røgels-brændere, en for hvert verdenshjørne og påberåbelsen af guderne."(1.3*)