|
|
| |
Skarabæ bille. |
|
| |
|
** |
| ** |
 |
|
| |
|
|
| |
Skarabæen ruller sin
gødningskugle. |
(1) |
|
| |
| |
| |
|
| |
Skarabæen, eller torbisten, er af arten
Scarabeus sacer af familien
skarabider. Skarabæen har en bred,
kraftig krop med ru, sort overflade.
Hovedet er fladt og har 2 antenner.
Benene er brede, takkede og tilpasset
til at grave med. |
| |
|
| |
Den trives i varme og tørre områder med
god tilgang på dyregødning. Den kan
blive op til 2 - 2,5 cm lang.
Forplantning sker ved at hunnen med en
duft lokker hannen til sig, hvorpå de
parrer sig. Hunnen lægger sit ene æg i
en pæreformet gødningsklump. Skarabæen
bliver født med instinktivt at samle
kugler af gødning sammen. Skarabæen kan
klare sig selv efter den er klækket, og
den fortsætter med at spise af gødningen
til den er stor nok til at forpuppe sig. |
| |
|
| |
Skarabæer får kun en unge en gang. |
| |
|
|
| |
| |
| |
Skarabæ
Religiøst. |
|
| |
|
** |
| ** |
 |
|
| |
|
|
| |
Skarabæen symbol på
morgensolen. |
|
|
| |
| |
| |
|
| |
I ægypternes religiøse opfattelse var
der en sammenhæng mellem tings væsen,
funktion og navn. Bille hedder på
ægyptisk "Kheprer", mens "Kheper"
betyder "at blive til" eller "opstå".
Den var et billede på verdens skabelse
fra den første urhøj, men var samtidigt
et billede på solguden Khepri´s fødsel
hver morgen, i den opgående sol.
Samtidigt blev den forbundet med de
dødes genopstandelse. |
| |
|
| |
Ægypterne forestillede sig at, som
skarabæen hunnen ruller sin gødningskugle
med sit afkom foran sig, Rullede Re
solen op på morgenhimmelen. |
| |
I forbindelse med genopstandelsen, ser
man morgensolen "Khepri" identisk med
den afdøde, der efter nattens rejse
gennem mørket i underverdenen,
genopstår til lys og liv i de dødes
rige. |
| |
|
| |
De mange skarabæer der er benyttet i
mumiebindene og på kistedekorationerne
rummer denne tankemåde. |
| |
|
| |
Skarabæer ser ud til at have kommet i
brug i Egypten omkring 2000 fvt., og
skikken er derefter blevet spredt til
andre lande omkring Middelhavet. |
| |
|
|
| |
| |
|
|
|
